Een heiligdom van Eucharistische aanbidding dag en nacht : kom lad os tilbede !

PARIS Heroppe fra Montmartrehøjen er udsigten over Paris fantastisk. Selv en iskold februaraften er der masser af liv klokken ni om aftenen. Souvenirsælgere lokker med postkort og små selvlysende Eiffeltårne, og turisterne fotograferer hinanden med udsigten i baggrunden, mens gademusikanterne spiller og synger i håbet om at få et par euro i kasketten.

Kontrasten er slående, da jeg et øjeblik senere går op ad trapperne og træder ind i den store hvide kirke. Her dæmper man uvilkårligt stemmen. Stemningen er andægtig - det er næsten som om murene er imprægnerede med bøn. Jeg er i Sacré Coeur - kirken som mange elsker at hade som et kitschet monument over den dårlige smag.
Her - midt i det forlystelsessyge Mont¬martrekvarter - ligger Sacré Coeur som et slags åndeligt hovedkvarter for Paris.
Den åndelige aktivitet er intens. Skrifte¬stolene er åbne fra kl. 10.00 - 22.00 undtaget i præsternes spisepauser. Og tre søstre fra benediktinerinderne af Sacré Coeur står til rådighed for samtaler med folk.
Jeg er på vej til natlig tilbedelse i kirken. I år fejrer kirken et helt specielt jubilæum. Siden den 1. august 1885 - længe før basili¬kaen stod færdig - har der været tilbedelse her dag og nat. Selv da kvarteret blev bom¬barderet under Den Anden Verdenskrig, blev man ved.

De kommer som turister og rejser som pilgrimme

“Mange af de besøgende her i basilikaen kommer til Paris som turister, men forlader - stik mod hvad de havde forventet - byen som pilgrimme. Her bliver der bedt hele tiden, og det virker stærkt på dem, der kommer her. Til påske bliver godt 20 voksne døbt her, og næste år ser det ud til at blive omkring de 50. Folk, der skal voksendøbes, følger et toårigt forløb. Vi oplever også, at mange muslimer kommer her for at bede. En del af dem beslutter sig for at blive døbt. Den hellige Fader insisterer jo på, at tilbedelse er vigtig. Der var tilbedelse til verdensungdomsdagene og i Lourdes, da han besøgte Frankrig i 2008, og vi oplever da også, at folk bliver mere og mere interesserede i tilbedelsen”, fortæller en søster - en af de 16 søstre fra huset ved siden af basilikaen. Her ligger benediktinerinderne af Sacré Coeurs gæstehus. Det er søstrenes opgave at bede tidebøn i basilikaen og tage sig af strømmen af gæster.

Da hr. og fru Frankrig blev kirkebyggere

“Man begyndte at bygge denne kirke, efter at Frankrig havde tabt krigen til Preussen. I 1870 tog to velhavere, Alexandre Legentil og Hubert Rouault de Fleury, initiativ til en indsamling for at bygge en kirke her. Indsamlingen blev en folkesag - det var hr. og fru Frankrig, der deltog. Så man kan sige, at Sacré Coeur udtrykker det franske folks ønske om at komme tilbage til Gud.
Basilikaen har mellem ni og ti millioner besøg om året: Det er hele verden der kommer og besøger os, og mange kommer for at deltage i tilbedelsen. Les adorateurs (dem der deltager i tilbedelsen red) er f. eks. forretningsfolk, grupper af børn og unge fra sognene og venner, som tager af sted sammen. Fra forstæderne kommer franskmæend, der stammer fra Guadeloupe, Martinique og Ile de Reunion, hvor man elsker tilbedelse. Charles de Foucauld er en af de mest kendte adorateurs ved Sacré Coeur. For ham betød det meget at komme her, efter at han var vendt tilbage til Kirken. De mennesker, der kommer til tilbedelse her, er meget forskellige - men de har alle noget til fælles, de kommer, fordi de gerne vil give noget til Gud. Og de ved, at et sogn hvor der er tilbedelse bliver vitaliseret. Der kommer ganske enkelt flere kald. Der kommer altid mange til tilbedelse - men flest selvfølgelig i weekenden, hvor vores gæstehus er fuldt booket op helt frem til juni. Vi har plads til 200 ovennattende” fortæller en søster.

Vågenat

Klokken ti begynder aftenmessen. Mere end 100 mennesker deltager. Efter messen tømmes basilikaen for mennesker. Kun dem, der deltager i tilbedelsen om natten og overnatter på stedet bilver tilbage. Natten igennem skiftes folk til at sidde foran Sakramentet. De beder for sig selv, for Kirken, for verden. Ind imellem tager de sig et par timers søvn i søstrenes gæstehus ved kirken. Denne torsdag nat er et halvt hundrede personer med i tilbedelsen. Før morgenmessen mødes de fleste af os over en kop kaffe i søstrenes kantine. Mange er gengangere.
“Jeg kommer her fire gange om året. Hver gang glæder jeg mig til at være sammen med Jesus i stilhed og dele mine glæder og bekymringer med ham”, fortæller en kvinde fra Guadeloupe mig. Og hun er ikke den eneste. Mange kirker i Paris han faste tider for tilbedelse.

Alle kan deltage i den natlige tilbedelse i Sacré Coeur.